Dødsfald – hvad nu?
Dødsfald er en naturlig og uundgåelig del af livet. Døden kan være ventet eller ramme pludseligt. I alle tilfælde vil de nærmeste pårørende skulle forholde sig – følelsesmæssigt og praktisk – til det, der er sket. Det kan, alt efter omstændighederne, være en stor belastning.
Hvis det er første gang, man oplever et dødsfald tæt på, vil man ofte være i tvivl om, hvad man skal gøre – og i hvilken rækkefølge. Den følgende oversigt er tænkt som en hjælp i sådanne tilfælde:
Anmeldelse og registrering:
Et dødsfald har konsekvenser på en række områder og skal derfor indberettes og registreres i bl.a. CPR-registeret. I første omgang skal der skrives en dødsattest, som så vidt muligt angiver dødstidspunkt og –årsag. Dette gøres af en læge og kræver ingen medvirken fra de pårørende, hvis døden indtræffer på f.eks. et hospital eller et plejehjem (evt. hospice). Hvis dødsfaldet sker i hjemmet, kontaktes en vagtlæge eller afdødes egen læge.
Hvis der er tvivl om årsagen til dødsfaldet, skal politiet kontaktes. Når dødsattesten er udfyldt og underskrevet, skal den afleveres på kirkekontoret i bopælssognet – også selv
om den afdøde ikke er medlem af Folkekirken. Her foretages den officielle registrering af dødsfald og begravelse (bisættelse). Dette skal ske senest to hverdage efter dødsfaldet.
Hvis du vil have hjælp:
Mange vælger, som noget af det første, at kontakte en bedemand (begravelsesforretning).
Her kan man få hjælp til konkrete, begrænsede opgaver eller evt. overdrage hele ansvaret til professionelle og kompetente personer.
Ved hjælp af søgeren i toppen af siden kan du på grundlag af forskellige kriterier finde en bedemand, som opfylder dit behov. Du kan f.eks. søge i et bestemt, geografisk område eller på grundlag af tidligere kunders erfaring med det pågældende firma.
Hvis du vælger at få bedemanden til at anmelde dødsfaldet, skal du bruge følgende af afdødes papirer:
- Sygesikringsbevis
- Dåbsattest (Alternativt fødselsattest)
- Eventuelt vielsesattest
- Eventuelt seperations- eller skilsmissepapirer
- Eventuelt ægtefælles dåbsattest
Afdødes ønsker?
Før du går videre med bl.a. planlægning af en evt. begravelseshøjtidelighed, bør du undersøge om afdøde har efterladt sig nogle ønsker desangående. Det kan være alt fra et formelt testamente i en bankboks til en lap papir i en køkkenskuffe eller en mundtlig aftale med et familiemedlem, den lokale præst eller en god ven.
Findes der ikke noget, som antyder at den afdøde havde særlige ønsker, er det op til dig
– evt. i samråd med bedemanden og/eller en præst – at finde frem til en passende løsning.
Tænk følgende igennem:
- Skal det være en begravelse eller bisættelse?
- Er afdøde organdoner?
- Er der skrevet testamente?
- Hvor skal afdøde begraves?
- Hvad skal der stå på gravstenen?
- Ønskes en præst til ceremonien? (Se eventuelt http://www.folkekirken.dk/ hvor der kan læses hvordan man i Folkekirken søger at hjælpe de pårørende.)
- Var afdøde medlem af folkekirken eller noget andet?
- Skal der indrykkes dødsannoncer?
- Hvad tøj skal afdøde have på?
- Sange/salmer til ceremonien? (Vi anbefaler siden http://www.dendanskesalmebogonline.dk hvor man gratis finder en komplet oversigt over salmerne i Den Danske Salmebog.)
- Blomster
Økonomi
Selvom de fleste kvier sig ved at skulle tale om penge i forbindelse med et dødsfald, kommer man ikke udenom at skulle tage stilling til bl.a. prisen på en kiste eller urne. Det er en god ide at få udarbejdet et budget fra starten, så ubehagelige overraskelser undgås. Få evt. bedemanden til at hjælpe med at lave budgettet. Under alle omstændigheder skal du bede om at få et nøjagtigt overslag over samtlige udgifter i forbindelse med de opgaver, du overdrager til bedemanden/begravelsesforretningen.
