Skifteretten i Danmark beskæftiger sig med skift af dødsboer.
Arbejdsgangen hos Skifteretten
2-4 uger efter at Skifteretten har modtaget besked om et dødsfald, bliver kontaktpersonerne kontaktet, og indkaldt til et møde.
Mødet kan dog undgås, hvis man f.eks. for hjælp af en advokat, og begærer boet udlagt jfr. en konkret skifteform.
Alt det praktiske i forhold til begravelsen, skal arvingerne altså selv stå for, medmindre der er uenighed, hvor at man ønsker Skifterettens afgørelse.
Under mødet i Skifteretten er alle velkomne til at deltage, det er dog kun de afdødes arvinger der må bestemme omkring dødsboet.
Hvem betaler?
Som udgangspunkt betaler den afdøde selv for begravelsen/bisættelsen, såfremt der er midler til dette. Ellers er det arvingerne der skal betale omkostningerne, de kan dog nægte, hvorefter det er Kommunen der skal stå for begravelsen.
Bankens rolle
Så snart at banken bliver underrettet om et dødsfald, skal de spærre alle afdødes konti. Selv ikke den afdødes partner har adgang til afdødes konti.
Der gælder helt andre regler, hvis kontoen er en fælleskonto. Her variere reglerne fra bank til bank, og derfor må du tage kontakt til banken. De fleste banker vælger dog at gå ud fra at den efterladte partner, har ret til at disponere over halvdelen af de penge der står på kontoen.
Afdødes ting og midler
Du må ikke hæve penge, eller fjerne ting fra boet, før at du har fået tilladelse fra Skifteretten. Tingene har man dog pligt til at opbevare sikkert, indtil at Skifteretten har bestemt, hvad der skal ske med tingene.
Har man kendskab til at nogen henter ting fra boet, skal man meddele dette til Skifteretten.
Hvor er Skifteretten?
Skifteretten findes i følgende byer:
København, Esbjerg, Glostrup, Helsingør, Herning, Hillerød, Hjørring, Holbæk, Holstebro, Horsens, Kolding, Lyngby, Nykøbing Falster, Næstved, Odense, Randers, Roskilde, Svendborg, Sønderborg, Viborg, Aalborg, Århus, Bornholm og Frederiksberg.
